IPA hvad er det egentligt?

Nedenstående artikel er fremsendt til redaktionen fra
IPA´s nye ungdomskoordinator og formand for IPA Kreds 1, Frederik Louis Als (FAL003)

Flere har spurgt hvad IPA egentlig er for noget. Er det en øl-klub eller en forening af gamle mænd med kedelige møder, regnskaber og budgetter?

Sandheden er, at det nok ligger et sted midt imellem, og så igen slet ikke.

IPA (International Police Association) er en venskabsforening stiftet efter anden verdenskrig tilbage i 1950 af en britisk betjent, Arthur Troop.

Det handler i alt enkelthed om venskab og hvordan vi kan hjælpe hinanden. Ikke mindst på tværs af kredse, men også på tværs af verden.

Mottoet er ”Servo per Amikeco” ”Service gennem venskab” eller som jeg selv frit fortolker og har oplevet, hjælp, assistance og venskab på tværs af kredse og lande.

Når man er en del af dansk politi føler man sig tæt- og kan stole på en hvidt fremmed, blot fordi vedkommende også er ansat i dansk politi. Man kan tale om korpsånd, viljen til at gøre en forskel, eller blot det faktum, at man ved den anden også får for lidt i løn 😉

Når man er medlem af IPA bliver den følelse udvidet ud over hele verdenen. Du bliver mødt med samme respekt og venlighed af en udenlandsk kollega, som var den en kollega fra egen kreds.

Jeg selv har mødte kolleager I Japan og USA og skal snart have besøg af en Canadisk kollega som jeg skal vise rundt i Aalborg.

I IPA kan man ligeledes lokalt komme til forskellige begivenheder som de enkelte kredse og lokalforeninger selv afholder. I Nordjylland er der en årlig skitur og en årlig vandretur.

Lokalforeningerne har afholdt forskellige tiltage som vin-, gin- og ølsmagning, biografture, ture i zoologisk have og meget mere.

I langt de fleste af arrangementerne har man kunne medbringe sin bedre halvdel, og nogle gange også børn.

IPA afholder ligeledes internationale ture, hvor man kan deltage i andre landes begivenheder, møder seminarer eller kursus.

Der bliver flere gange afholdt kurser i Politi relevante emner i Gimborn, Tyskland hvor man kan deltage.

I Danmark har vi lige fejret IPA 60 års Jubilæum i København hvor jeg selv deltog. Der var repræsentanter fra mange forskellige lande og ikke mindst fra samtlige kredse.

København afholdt et fremragende arrangement. Der blev afholdt udflugter og for ”De unge” hvor jeg selv (34 år) er en del af, var der arrangeret Sumobrydning, Gokart og Mega-bordfodbold efterfulgte af rundvisning af Københavns Politigård og øl og frokost på terrassen.

Så hvis du kunne tænkte dig at mødes med dine kolleager, dele historier, stifte nye venskaber og få oplevelser for livet, lokalt, nationalt eller internationalt så er IPA noget for dig.

Translate »