Foreningens formål:

Om IPA

IPA er en uafhængig institution startet af medlemmer af politiet.

International Police Association er en enestående, social organisation, hvis hovedformål er at fremme Venskab over Grænser for tjenestegørende og pensionerede ansatte ved politikorps over hele verden.

IPA er verdens største politiorganisation med ca. 369.000 medlemmer i 68 nationer over hele verden. Danmark har ca. 8700 medlemmer. International Police Association blev startet i 1950 i England, af Arthur Troop, der var politimand.
Dette er enten sket gennem aktiv tjeneste eller pensionerede politikolleger og uden skelen til rang, køn, race, farve eller religion.

Organisationen er upolitisk og vores formål er udelukkende af kulturel og social karakter.

IPA Danmark byder dig velkommen.

IPA’s formål er:

At bringe IPA medlemmer fra de tilsluttede lande i venskabelig kontakt med hinanden gennem brevveksling, ferieudveksling, familiekontakt og internationale sammenkomster m.m.

At udvikle kammeratskabet og samhørigheden mellem alle, der har deres arbejde i politiet, eller er pensionerede fra dette – såvel på det internationale som på det nationale område.

At højne politiets anseelse ved social – kulturel – og oplysende virksomhed.

IPA bygger på venskab mellem medlemmerne gennem mottoet: Servo Per Amikeco, der betyder ”tjene gennem venskab”. Formålet med IPA er som tidligere nævnt, at du har mulighed for kontakt med kolleger over hele verden, og dine sprogkundskaber kan dermed genopfriskes og udvikles.

IPA Sektion Danmark har tilbud, hvor du kan holde billig ferie i ind- og udland, ved at benytte IPA-Husene, der findes overalt i Europa og i flere andre lande. Danmark har 3 IPA-Huse, der kan lejes for et meget rimeligt beløb. Der er også mulighed for boligbytning. Der arrangeres større fællesrejser til spændende rejsemål. Lokalforeningerne står for arrangementer af forskellig art, hvor der også er mulighed for privat indkvartering, hvilket er med til at skabe venskaber.

Rejsesekretæren hjælper gerne med yderligere oplysninger.

IPA har forpagtet et rigtigt middelalderslot beliggende ca. 50 km øst for Køln i Tyskland. slottet, der hedder ”IBZ-SCHLOSS GIMBORN”, er beliggende i et pragtfuldt naturområde. På slottet afholdes der hele året seminarer med mange politirelevante emner, ligesom sektionen afholder tysk-kursus med de øvrige skandinaviske lande. Sektionen yder et betragteligt tilskud til disse ophold.

Hobbysekretæren er behjælpelig med at skabe kontakt til alle, der er interesseret i bytning af politieffekter fx foto – hunde – og radiointeresserede m.m. eller pennevenner.

Materielforvalteren sælger mange ting med IPA-logo, som kan bruges til gaver m.m.

Dine børn kan også få glæde af IPA Sektion Danmark arrangerer lejrskoler for de 9-12 årige i et IPA-Hus, skonnertsejlads for de 13-16 årige i det sydfynske øhav, aktivitetstur til Tjekkiet for de 15-17 årige og seminar på Gimborn for de 18-27 årige. Dette seminar på Gimborn er også for unge politifolk.

Som medlem får du 4 gange om året bladet IPA-Nyt, hvori medlemmerne fortæller om rejser, oplevelser, arrangementer og meget andet. Endvidere får du et IPA-medlemskort, der i utallige tilfælde har medvirket til venskabelig og kollegiale håndsrækninger i udlandet i uforudsete situationer.

For et beskedent kontingent kan du altså få del i ovennævnte og meget mere, men det er op til dig selv. Mulighederne er næsten ubegrænsede, og venskab kan ikke gøres op i penge.

Translate »